Hvad er Snitflader
Vi opfatter snitflader som en række forskellige løsninger, hvor data udveksles imellem systemer. Vi laver dem baseret på forskellige teknologier, og løsningerne kan afhængigt af behovet være mere eller mindre automatiseret. Nogle løsninger aktiveres manuelt som import af en fil, andre kører fuldautomatisk i baggrunden.
De hyppigste grunde til etablering af snitflader er, at man sparer tid på dobbelt vedligehold af ens data på tværs af systemer. Således sikres høj datakvalitet og lynhurtig opdatering. I nogle tilfælde etableres snitfladen for at spare tid på indtastning af data.
Vi tilbyder dels en række standard løsninger, dels kundespecifikke løsninger.
Alle løsninger leveres via vores standardplatforme som sikrer stabile løsninger pakket ind i høj grad af sikkerhed.
DaApi Server
Overblik, vedligehold og sikker kontrol af snitflader til Unik Bolig og andre databaser/services
Hvad er det?
DaApi Server er et nyt værktøj udviklet til at udbyde, vedligeholde, kontrollere og overskueliggøre snitflader til benyttelse i samspil med Unik Bolig eller andre tredjepartservices efter behov. DaApi Server sørger for en ensartet og sikker håndtering af samtlige snitflader.
DaApi Server giver først og fremmest et overblik over de snitflader Unik tilbyder, samt hvilke snitflader du som kunde har licens til. De tilgængelige snitflader opdateres løbende i takt med ønsker om specifikke API’er. På DaApi serveren kører snitfladerne ensartet, med samme sikkerhed og samme visning i Swagger for hvert API.
Sådan virker det
DaApi Server sørger desuden for, at du altid har den nyeste version af et API installeret. Så snart et API opdateres, gives en notifikation gennem DaApi konfiguratoren, som tilbyder at opdatere API’et med det samme.
• DaApi Konfiguratoren registrerer, hvorvidt du som kunde har licens til og har installeret den nyeste version af en snitflade.
• Vis Service tager dig til et Swagger-vindue, hvor snitfladen eksekveres, og data fra den ønskede database hentes.
Snitfladen giver mulighed for hentning af:
1. Stamdata på sag fra givent sagsnummer
2. Alle hovedsager med en given status
3. Alle undersager fra en given hovedsag
4. Alle sager fra en given ansvarlig
5. Sagsrekvisitioner fra sagsnummer
6. Kontokort fra sagsnummer
7. Sagsopfølgning
8. Alle sagstyper
9. Alle sagsstatusser
Samt at oprette eller rette:
1. Sagsbudgetversioner på givne sager
2. Sagsbudgetter på givne sager
3. Stamdata i sag ud fra givne parametre
Kontakt os hvis du vil vide mere
Hør mere…
Kontakt direkte eller bliv ringet op
Kontakt Louise direkte eller lad hende kontakte dig for at høre mere om Dataspecialisternes produkter.