Vi er der for jer

Udgivet d. 17.03.2020

Alle Danmarks arbejdspladser bliver lige nu testet på deres digitale infrastruktur. Og vi hører fra mange af vores kunder, at det vækker forvirring og bekymring. I en usikker tid, vil vi gerne understrege, at I kan være rolige, hvad Uniks systemer angår. I Unik er vi fuldt operationelle og klar til at servicere jer, blot i en form hvor 90-95% af os arbejder hjemmefra.

Vi har meldt ud til vores medarbejdere, at vi kan forvente at situationen fortsætter mindst 1-2 måneder, så vi kan lige så godt vænne os til det og få det bedst mulige ud af det.

Lige nu giver vi 20% rabat på de onlineopgaver vores Bolig- og Advosyskonsulenter udfører, så vi passer på os selv og hinanden – og understøtter omstillingen til en ny måde at arbejde på. Og vi har udvidet åbningstiden i vores tekniske afdeling, så vi møder ind allerede kl. 7.00.

Når så mange af os arbejder hjemme, forebygger vi både smittespredning i samfundet og i vores egen virksomhed. Vi mindsker risikoen for, at mange bliver syge samtidig. Heldigvis er vi en robust virksomhed og med 170 medarbejdere og 30 kollegaer hos Logicmedia, er vi godt rustet til nye udfordringer.