cover image

Erfaren Product Owner

Sætter du en ære i at sikre en prioriteret og visionær backlog for dit team?  Formår du at sætte dig ind i og forstå kundernes forretning og behov? Så vil vi gerne høre fra dig i en fart!

I Unik er vi ved at bygge fremtidens platform for boligadministration – og det er slet ikke så tørt, som det kunne lyde. Boligsektoren er i en rivende udvikling, og vi har fokus på, hvordan nye teknologier og software kan gøre hverdagen lettere for vores brugere.

Din rolle
Som Product Owner er du teamets primære bindeled til stakeholders. Du deltager i arbejdet med at identificere, afklare og beskrive krav til løsningen og bringer tekniske og brugermæssige argumenter i spil når du udfordrer status quo. Du er ikke bleg for at stille krav til både dig selv og til teamet for at sikre, at vi leverer de bedste produkter og skaber værdi for vores kunder. For at få succes i jobbet skal du lykkedes med at sikre en prioriteret og visionær backlog for teamet, samt formå at sætte dig ind i og forstå kundernes forretning og behov for IT-understøttelse.

Opgaver:

  • Identificere og kortlægge nye krav til løsningen og omsætte dette til letforståelige beskrivelser, som udviklerne i teamet kan arbejde med
  • Lave løbende forventningsafstemning og afklaring af stakeholders behov
  • Bibringe teamet den nødvendige viden og sparring, så stakeholders krav kan omsættes til brugbare forretningsløsninger
  • Have ansvaret for din produkt backlog og sikre den rette prioritering
  • Lave værdifulde sprintmål som danner udgangspunkt for sprint backloggen

Om dig
Vi søger en person med erhvervserfaring som Product Owner og som har et solidt teknisk fundament gerne med minimum en PSPO-1 eller en CSPO-certificering. Du er stærk til at problemløse, analysere og kommunikere med relevante interessenter.

Du har evnen til at gennemskue og omsætte svært stof, fx komplekse processer til konkrete systemløsninger, som du nemt videreformidler til dine interessenter. Det kan du fordi, du arbejder struktureret og har nemt ved at analysere stoffet, samtidig er du tillidsvækkende og har nemt ved skabe relationer.

Produkterne drives gennem en teambaseret indsats med Scrum, som fundament for den måde vi arbejder på. Det er vigtigt for os, at du er engageret, initiativrig og god til at løse problemer, samt at du har en agil tankegang. Vores Scrum teams arbejder i 14 dages sprints og er ikke bange for at eksperimentere eller fejle for at finde ind til det der skaber værdi for vores stakeholder. Vi håber derfor, at du, som vores kommende kollega, er nysgerrig af natur og løbende lærer og opbygger viden i tæt samarbejde med os.

Hvorfor er Unik blandt Danmarks bedste arbejdspladser?
Fordi vi har et fantastisk fællesskab, og vi har dygtige og kompetente ledere, som er gode til at opfylde deres medarbejderes behov fagligt og personligt. Vi har fokus på work-life-balance med fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde. Og så forestil dig at møde ind til morgenmad på kontoret, kaffe og frisk frugt ad libitum, is i sommerperioden og en lækker kantine med vores eget køkkenpersonale året rundt.

Vi skaber unikke brancheløsninger til mennesker
Unik blev etableret i Vejle i 1985 af Jens Find, som skabte Unik Bolig til ejendomsadministratoren og senere Unik Advosys til advokatbranchen. Efter 10 års samarbejde fusionerede Unik og Logicmedia i maj 2021 for i højere grad at sammensmelte kompetencer og produkter til fremtidens brancheløsning for ejendomsadministratoren.

I dag står der mere end 220 kompetente og passionerede mennesker bag vores brancheløsninger. De er fordelt på vores kontorer i Vejle, København, og Aalborg står sammen i en agil og flad organisationsstruktur, som giver plads til input, samarbejde og udvikling i hele organisationen.

Great Place to Work har kåret Unik, som en af Danmarks bedste arbejdspladser og IT-arbejdspladser siden 2015. Det er, fordi vores medarbejdere har et unikt fællesskab med gode kolleger og en tillidsfuld ledelse.
Læs mere om Unik som virksomhed her

 

Søg stillingen
Stilling
Erfaren Product Owner
Lokation
Aalborg
Rune Memborg
Udviklingschef