cover image

Product Owner til IT platformsteam

Sætter du en ære i at sikre en prioriteret og visionær backlog for dit team? Formår du at sætte dig ind i og forstå kundernes forretning og behov? Så vil vi gerne høre fra dig i en fart!

I Unik har vi fokus på, hvordan nye teknologier og software kan gøre hverdagen lettere for vores kunder og brugere.

Din primære opgave som Product Owner er at være bindeled mellem stakeholders og udviklings- og driftsteamet. Du deltager i arbejdet med at identificere, afklare og beskrive krav til løsningen og bringer tekniske og brugermæssige argumenter i spil når du udfordrer status quo. Du er ikke bleg for at stille krav til både dig selv og til teamet for at sikre, at vi leverer de bedste løsninger og skaber værdi for både os selv og vores kunder. For at få succes i jobbet skal du lykkes med at sikre en prioriteret og visionær backlog for teamet, samt formå at sætte dig ind i og forstå både vores egen og kundernes forretning og behov for IT-understøttelse.

Dine primære opgaver:

  • Identificere og kortlægge nye behov i forretningen og hos kunder og omsætte dette til letforståelige beskrivelser, som teamet kan arbejde med
  • Lave løbende forventningsafstemning og afklaring af stakeholders behov
  • Formidle den nødvendige viden til teamet og sparre med dem, så teamet er i stand til at omsætte stakeholders krav til brugbare forretningsløsninger
  • Have ansvaret for teamets backlog og sikre den rette prioritering
  • Lave sprint backlog refinement i samarbejde med Scrum Master og teamet

Om dig
Vi søger en person med erfaring som Product Owner og som har et solidt teknisk fundament med udgangspunkt i Microsofts nyeste teknologier. Gerne med erfaring fra teknisk it-drift. Du har muligvis en PSPO-certificering eller tilsvarende erfaring, og så evner du at prioritere benhårdt i et miljø med mange ønsker. Du er stærk til at problemløse, analysere og kommunikere med relevante interessenter.

Du har evnen til at gennemskue og omsætte svært stof, fx komplekse processer til konkrete systemløsninger, som du nemt videreformidler til dine interessenter. Det kan du fordi, du arbejder struktureret og har nemt ved at analysere stoffet, samtidig er du tillidsvækkende og har nemt ved skabe relationer.

Løsningerne drives gennem en teambaseret indsats med Scrum, som fundament for den måde vi udvikler på. Kanban kan indgå i forbindelse med de driftsaktiviteter, der også skal håndteres i teamet.

Det er vigtigt for os, at du er engageret, initiativrig og god til at løse problemer, samt at du har en agil tankegang. Vi arbejder i 14 dages sprints og er ikke bange for at eksperimentere eller fejle for at finde ind til det, der skaber værdi for vores stakeholder. Vi håber derfor, at du er nysgerrig af natur og løbende lærer og opbygger viden i tæt samarbejde med os.

Hvorfor er Unik blandt Danmarks bedste arbejdspladser?
Fordi vi har et fantastisk fællesskab, og vi har dygtige og kompetente ledere, som er gode til at opfylde deres medarbejderes behov fagligt og personligt. Vi har fokus på work-life-balance med fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde. Og så forestil dig at møde ind til morgenmad på kontoret, kaffe og frisk frugt ad libitum, is i sommerperioden og en lækker kantine med vores eget køkkenpersonale året rundt.

Vi skaber unikke brancheløsninger til mennesker
Unik blev etableret i Vejle i 1986 af Jens Find, som skabte Unik Bolig til ejendomsadministratoren og senere Unik Advosys til advokatbranchen. Efter 10 års samarbejde fusionerede Unik og Logicmedia i maj 2021 for i højere grad at sammensmelte kompetencer og produkter til fremtidens brancheløsning for ejendomsadministratoren.

I dag står der mere end 220 kompetente og passionerede mennesker bag vores brancheløsninger. De er fordelt på vores kontorer i Vejle, København, og Aalborg står sammen i en agil og flad organisationsstruktur, som giver plads til input, samarbejde og udvikling i hele organisationen.

Great Place to Work har kåret Unik, som en af Danmarks bedste arbejdspladser og IT-arbejdspladser siden 2015. Det er, fordi vores medarbejdere har et unikt fællesskab med gode kolleger og en tillidsfuld ledelse.
Læs mere om Unik som virksomhed 
her

Søg stillingen
Stilling
Product Owner til IT platformsteam
Lokation
Vejle
Thomas Ahlfeldt
Thomas Ahlfeldt
Afdelingschef
Tlf.: 39750487