cover image

Teknisk specialist – Microsoft Cloud

Vil du være en central del af Uniks Team IT, har erfaring med Microsoft teknologier og brænder for at arbejde med central applikationsdrift? Så har vi stillingen til dig!

Til Team IT i Unik søger vi en ambitiøs teknisk specialist med masser af gå-på-mod og viden om løsninger i Microsoft Azure, Microsoft 365 og Dynamics 365.

Hos Unik er vi i rivende udvikling og som vores nye tekniske specialist vil du derfor i høj grad være med til at præge vores drift og vedligehold af Microsoft 365, Azure og Dynamics 365. Du kommer til at arbejde med interne og eksterne kunder og det er derfor vigtigt, at du er serviceminded og motiveret af at skabe den bedste løsning for kunderne.

Du har en høj faglighed og bidrager konstruktivt til at teamet bliver bedre sammen, samtidigt er du er ikke bleg for at lære nyt eller lære fra dig. Du bliver en del af Team Customer Experience, med 5 dedikerede og engagerede kollegaer, der møder dagligdagen med god stemning, høj faglighed og som overholder høje sikkerheds- og compliancekrav.

Du er nysgerrig på, hvad der rører sig teknologisk og får løbende opdateret dine kompetencer. Du evner at sætte spørgsmålstegn ved plejer og kommer med alternativer. Du brænder for at være kundevendt og opbygge relationer, er god til at lytte til kundernes behov, der hjælper dig med at se det “store billede” og udvikle innovative løsninger til vores kunders udfordringer.

Hvad kommer du til at lave?
Du vil i tæt samarbejde med resten af teamet, sætte dig ind i vores kunders forretningsmæssige udfordringer, fastlægge den nødvendige teknologistrategi og fjerne tekniske blokeringer, der muliggør den digitale transformation mod mere cloudbaserde løsninger. Du vil kunne bidrage med tekniske præsentationer, demonstrationer, workshops, proof of concepts og pilotprojekter. Du forklarer, demonstrerer og beviser over for vores største kunder mulighederne i Microsofts produkter og tjenester, og hvordan vi kan gøre deres virksomheder mere succesfulde.

Du vil sammen med teamet være med til at løse 2nd og 3rd line support opgaver. Vi er Microsoft Gold Partner og det er vigtigt for os, at vi hele tiden følger med udviklingen og holder os opdateret, samt sikrer en stabil drift.

Dine kvalifikationer:
Vi forventer, at du har en relevant længer videregående IT-teknisk uddannelse og gerne nogle års erfaring som fx IT-tekniker, datateknikker, IT-konsulent eller lignende.

Du har konkret viden om:

  • Microsoft365
  • Azure infrastruktur løsninger
  • Windows Virtual Desktop
  • Mobile devices
  • Sikkerhedsløsninger i Azure og 365
  • Microsoft Dynamics 365
  • PowerShell scripting/automation
  • Agile metodikker

Derudover har du erfaring med drift af IT-infrastruktur og bliver motiveret af løbende at tilegne dig ny viden.

Mød en medarbejder
Vi har spurgt medarbejdere fra forskellige stillinger og teams i Unik, hvad det bedste er ved deres jobs. Mød blandt andet Tom, der arbejder som infrastrukturkonsulent og er den drivende kraft i udviklingen af Unik Hosting og Microsoft 365 til vores kunder. Mød ham og de andre her.

Hvorfor er Unik blandt Danmarks bedste arbejdspladser?
Fordi vi har et fantastisk fællesskab, og vi har dygtige og kompetente ledere, som er gode til at opfylde deres medarbejderes behov fagligt og personligt. Vi har fokus på work-life-balance med fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde. Og så forestil dig at møde ind til morgenmad på kontoret, kaffe og frisk frugt ad libitum, is i sommerperioden og en lækker kantine med vores eget køkkenpersonale året rundt.

Vi skaber unikke brancheløsninger til mennesker
Unik blev etableret i Vejle i 1985 af Jens Find, som skabte Unik Bolig til ejendomsadministratoren og senere Unik Advosys til advokatbranchen. Efter 10 års samarbejde fusionerede Unik og Logicmedia i maj 2021 for i højere grad at sammensmelte kompetencer og produkter til fremtidens brancheløsning for ejendomsadministratoren.

I dag står der mere end 220 kompetente og passionerede mennesker bag vores brancheløsninger. De er fordelt på vores kontorer i Vejle, København, og Aalborg står sammen i en agil og flad organisationsstruktur, som giver plads til input, samarbejde og udvikling i hele organisationen.

Great Place to Work har kåret Unik, som en af Danmarks bedste arbejdspladser og IT-arbejdspladser siden 2015. Det er, fordi vores medarbejdere har et unikt fællesskab med gode kolleger og en tillidsfuld ledelse.
Læs mere om Unik som virksomhed 
her

Søg stillingen
Stilling
Teknisk specialist – Microsoft Cloud
Lokation
Vejle
Thomas Ahlfeldt
Thomas Ahlfeldt
Afdelingschef
Tlf.: 39750487