Vi er klar til at udvikle dig, hvis du er klar til at udvikle os! Vi leder efter flere nysgerrige og ambitiøse udviklere, der gerne vil præge fremtidens boligteknologi og samtidig vil udvikle sig selv i lærerigt miljø på en af Danmarks Bedste IT arbejdspladser.
Du bliver en del af Uniks PropTech produkt, Unik Bolig, som er en markedsledende brancheløsning til alle typer af ejendomsadministration. Kernen er et administrationssystem, og dertil integrerede webportaler, som vi også selv udvikler. I dag har vi over 450 kunder som tilsammen administrerer over 700.000 lejemål.
Vores kunder udvikler sig konstant og vores opgave er at vi sammen med kunderne får fundet løsninger der matcher deres behov. I Unik arbejder vi agilt og det betyder medbestemmelse, kompetenceudvikling og en stræben efter at få kunderne tæt på.
Hvorfor passer du ind hos os?
Du som udvikler er stolt over det resultat du levere og at du går ydmyg til opgaven. Du ser muligheder frem for begrænsninger og du kan hurtigt og nemt omsætte behov til software, der hurtigt skaber værdi for vores kunder. Det er egenskaber vi værdsætter højt.
Du har igennem din uddannelse oparbejdet grundlæggende evner, som bygger ovenpå dit talent inden for softwareudvikling. Du bidrager konstruktivt til, at gruppen bliver bedre sammen og du er ikke bleg for at lære nyt eller lære fra dig.
Du er nysgerrig på hvad der rører sig teknologisk og har løbende opdateret dine kompetencer. Du evner at sætte spørgsmålstegn ved plejer og komme med alternativer.
Vi forventer, du er under uddannelse, som Datamatiker eller Professions bachelor i softwareudvikling. Du skal have arbejdet med Objekt Orienteret Programmering (OOP), meget gerne i C# eller som frontendudvikler gerne i Angular.
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til flere af nedenstående områder:
- Unittest og kvalitetssikring
- GIT
- Agil udvikling (Scrum/Kanban mv.)
- Visual Studio eller VS Code
Pratikforløb
Du vil under praktikken opleve hvordan det er at arbejde i en større virksomhed, der gerne vil være med forrest på alt den nye teknologi.
Du vil under dine 10 uger blive koblet sammen med andre studerende fra dit semester og ikke nødvendigvis dem du har været i gruppe med.
Typiske arbejdsopgaver består i at:
- Udvikle nyt system
- Undersøge nye teknologi og lave en fungerende PoC
- Portere gamle systemer til nye platforme
Alt dette ender typisk ud i produktion i en eller anden form.
Du vil sammen med resten af gruppen blive sat sammen med en erfaren udvikler der kan vise jer, hvordan vi rent teknisk implementerer opgaver og lærer hvad det vil sige at levere produktion ready code.
Vi skaber unikke brancheløsninger til mennesker
I Vejle i 1985 blev Unik etableret af Jens Find, som skabte Unik Bolig til ejendomsadministratorer og senere Unik Advosys til advokatbranchen. Efter 10 års samarbejde fusionerede Unik og Logicmedia i maj 2021 for i højere grad at sammensmelte kompetencer og produkter til fremtidens brancheløsning for ejendomsadministratorer.
Fra 2021 står der mere end 220 kompetente og passionerede mennesker bag vores brancheløsninger. De er fordelt på vores kontorer i Vejle, København og Aalborg, og står sammen i en agil og flad organisations-struktur, som giver plads til input, samarbejde og udvikling i hele organisationen.
Great Place to Work har kåret Unik, som en af Danmarks bedste arbejdspladser og IT-arbejdspladser siden 2015. Det er, fordi vores medarbejdere har et unikt fællesskab med gode kolleger og en tillidsfuld ledelse.
Læs mere om Unik som virksomhed her