Vejle, 7. maj – Unik System Design (“Unik”) og Zig, to førende leverandører af softwareløsninger til PropTech branchen, går sammen om at accelerere den digitale transformation af ejendomsadministration i Europa. Fusionen samler mere end 500 medarbejdere og over 1000 kunder på tværs af fem lande.
Den strategiske fusion skal accelerere udviklingen og udrulningen af en udvidet produktportefølje, herunder HabiCen, Uniks næste generation SaaS-platform til håndtering af komplekse ejendomsporteføljer, sammen med Zigs etablerede løsningportefølje. Kombinationen samler komplementære produkter, dyb brancheekspertise og et bredere geografisk aftryk, der skal hjælpe kunderne med øget effektivitet, automatisering og sammenhængende digitale arbejdsgange fra start til slut.
I de senere år har Unik skærpet sit fokus på PropTech gennem investeringer i den moderne, internationale skalerbare løsning, HabiCen, som næste generation af software til ejendomsadministration. Fusionen styrker denne strategi og kommer på et afgørende tidspunkt i udviklingen af HabiCen. Zig bidrager med yderligere ressourcer, som skal accelerere innovationen, muliggøre integrationen af komplementære funktioner, herunder avancerede AI-kapabiliteter understøttet af selskabets Microsoft-partnerskab, og tilføre et etableret internationalt aftryk.
Den samlede gruppe vil primært operere i Norden, Benelux, Tyskland og Frankrig. Andrew de la Haije, CEO i Zig, bliver CEO for den nye gruppe, mens Jens Find, nuværende CEO i Unik, tiltræder rollen som Managing Director Nordics.
Transaktionen er struktureret som en juridisk fusion og er betinget af sædvanlige myndighedsgodkendelser. Fonde rådgivet af Main Capital Partners (“Main”) vil fortsat have majoritetsejerskab, mens en betydelig minoritet ejes af grundlæggere og ledelsen.
Transaktionen afspejler Mains buy-and-build-strategi, hvor to komplementære platforme samles for at skabe en ledende softwaregruppe inden for digital ejendomsadministration.
Jens Find, CEO i Unik, siger:
“Fusionen med Zig markerer en vigtig milepæl for Unik. Vi samler dokumenteret ekspertise, værdifuld markedsindsigt og yderligere ressourcer, som giver os en endnu stærkere platform for at udvikle HabiCen. Ved at kombinere erfaring fra markeder med høj digital modenhed og dyb viden om PropTech branchen, styrker vi vores fundament for at levere fremtidssikrede løsninger til brede ejendomsporteføljer i Europa.”
Andrew de la Haije, CEO i Zig, tilføjer:
“Ved at gå sammen med Unik skaber vi en stærk platform for boligorganisationer og professionelle ejendomsadministratorer i Europa. Kombinationen af Uniks veldokumenterede produkter og dybe nordiske markedskendskab med Zigs brancheekspertise, AI-kapabiliteter og erfaring fra Holland, Tyskland og Frankrig vil accelerere udviklingen af HabiCen og udvide de innovative services, vi kan levere. Vores fælles ambition er klar: at hjælpe kunderne med at drive deres forretning mere effektivt gennem smartere automatisering, bedre data og reelt sammenhængende digitale arbejdsgange fra start til slut.”
Sjoerd Aarts, Managing Partner hos Main, afslutter:
“Vi ser et stærkt strategisk fit mellem Unik og Zig og en unik mulighed for at opbygge en førende paneuropæisk PropTech-platform. Sammen kombinerer vi meget komplementære produkter, dyb brancheekspertise og en klar vej til skalerbar innovation. Vi ser frem til at bakke managementteamet op, når de accelererer den internationale ekspansion og skaber målbar kundeværdi gennem moderne, forretningskritisk software styrket af AI.”
Om Unik System Design
https://unik.dk/
Unik System Design A/S er en dansk PropTech-virksomhed, der udvikler softwareløsninger til bolig- og ejendomsadministration. Virksomheden blev grundlagt i 1985 og har mere end 225 medarbejdere fordelt på Vejle, Aalborg, København, Stockholm og Warszawa. Unik er især kendt for Unik Bolig, et af de mest udbredte ejendomsadministrationssystemer i Danmark, beboer- og bestyrelsesportalen uHabi samt HabiCen, næste generation af software til ejendomsadministration, som over tid skal erstatte Unik Bolig og understøtte Uniks videre vækst i Europa. I 2025 opkøbte Unik den svenske PropTech-leverandør LEB System AB og tilføjede dermed yderligere kompetencer inden for ejendomsadministration og facility management. I dag anvendes Uniks løsninger af mere end 450 kunder.
Om Zig
https://zig.nl/en/
Siden grundlæggelsen i 2001 er Zig vokset til at blive den førende softwareleverandør til boligorganisationer i Holland og en etableret aktør inden for erhvervsejendomme. Virksomheden tilbyder en integreret løsningportefølje inden for ERP, CRM, vedligehold og BI og betjener mere end 500 organisationer. Zig er Microsoft AI-partner og en del af Microsofts Red Carpet-program, hvilket afspejler virksomhedens position i front inden for AI-innovation i sektoren. Virksomheden har mere end 300 medarbejdere og aktiviteter i Holland, Tyskland og Frankrig.
Om Main Capital Partners
https://main.nl
Main Capital Partners er en softwareinvestor, der forvalter private equity-fonde med aktiviteter i Benelux, DACH, Frankrig, Norden og Nordamerika og har cirka EUR 7 mia. i aktiver under forvaltning. Main har mere end 20 års erfaring med at styrke softwarevirksomheder og arbejder tæt sammen med ledelsesteams i porteføljeselskaberne som strategisk partner med henblik på at skabe profitabel vækst og større internationale softwaregrupper. Main har cirka 95 medarbejdere fordelt på kontorer i Haag, Düsseldorf, Stockholm, Antwerpen, Paris samt et affiliate-kontor i Boston. Main har en aktiv portefølje på mere end 55 softwarevirksomheder. Den underliggende portefølje beskæftiger cirka 15.000 medarbejdere.
For yderligere information kontakt:
Unik System Design
Jens Find (CEO)
jf@unik.dk
+45 27 27 11 12
Zig
Andrew de la Haije (CEO)
andrew.delahaije@zig.nl
+31 8 82 99 01 00
Main Capital Partners
Sophia Hengelbrok (PR & Communication Specialist)
sophia.hengelbrok@main.nl
+31 6 53 70 76 86