Unik System Design fylder den 1. november 40 år – midt i en af de største teknologiske transformationer i ejendomsbranchen. Med den nye SaaS-software, HabiCen, udvikler Unik næste generation af PropTech-løsninger, hvor AI og automatisering spiller en central rolle i at gøre ejendomsadministration mere effektiv, mere sammenhængende og langt mere kundeorienteret.
“HabiCen er fundamentet for Uniks fremtid,” siger Tonni Bjerregaard Rasmussen, CTO i Unik.
”Vi kombinerer 40 års brancheindsigt med moderne teknologi. Med AI og automatisering forenkler vi kompleksiteten, så administratorer kan fokusere på relationer og værdiskabelse — ikke på manuelle processer. Vores ambition er at gøre avanceret drift lige så intuitiv som dagligdags brug.”
Med HabiCen tager Unik næste skridt i en klar strategi for at styrke ejendomsbranchen gennem intelligens, data og fleksibilitet. Platformen er bygget til skyen, skalerbar på tværs af markeder og designet til at levere tydelig værdi i den daglige administration — for både administratorer og lejere.
“Det vigtigste, vi har gjort de seneste år, er at vi for 4 år siden gik i gang med at udskifte hele produktplatformen,” forklarer Jens Find, CEO og grundlægger af Unik.
“Det kræver nye teknologier, nye kompetencer og nye måder at arbejde på – og det er en stor trecifret millioninvestering, men også et nødvendigt skridt for at skabe noget helt nyt til branchen.”
Fra dansk PropTech til international softwareleverandør
Partnerskabet med Main Capital Partners i 2023 gjorde det muligt for Unik at accelerere både produktudvikling og international ekspansion. Første opkøb i strategien blev realiseret i 2025 med det svenske PropTech-selskab LEB System — en vigtig brik i at styrke Uniks position og tilstedeværelse i Norden.
“Med HabiCen ruster vi os ikke kun til fremtiden i Danmark, men også til at tage vores løsninger ud i Europa,” siger Jens Find.
“Min ambition er, at vi inden for de næste 5–10 år bliver en af de førende leverandører af PropTech-løsninger i Europa.”
Markedet tiltrækker naturligvis nye spillere, men Unik understreger, at dyb indsigt i regler, processer og drift er afgørende for at lykkes med software til ejendomsadministration. For Unik handler transformation ikke om at følge trends — men om at omsætte erfaring til teknologiske forspring, der skaber målbar værdi.
Et stærkt fundament – med erfaringen som afsæt
Uniks rejse begyndte i 1985, da to programmører i Vejle så behovet for at forenkle ejendomsadministration gennem teknologi og gøre ejendomsadministration mere effektiv.
I dag administreres over en million lejemål gennem virksomhedens løsninger, og 225 medarbejdere arbejder fra kontorer i Vejle, Aalborg, København, Warszawa og Stockholm på at udvikle fremtidens PropTech.
“Det vigtigste i vores første 40 år har været, at vi har fokuseret på at forstå kundernes hverdag og bygge løsninger, der gør en reel forskel,” siger Jens Find.
“Vi har engageret os dybt i vores kunders branche, og vi har udviklet os – samtidig med, at vi har holdt fast i det, vi er bedst til. Det er den kombination, der har gjort Unik til det, vi er i dag.”
Blandt medarbejderne er der mange, der har været med gennem årtier. Preben Jakobsen, produktchef, har været en del af Unik siden 1992:
“Jeg tror, det gik op for os omkring Unik Bolig 3, at vi kunne noget, der virkelig rykkede branchen,” fortæller han.
“Vi flyttede over 200 kunder fra en DOS-verden til en moderne løsning – og det viste, at vi kunne løfte noget meget stort i fællesskab og drive reelle digitale skift i branchen.”
Fremtiden bygges nu
Funktionalitet i HabiCen bliver løbende tilgængelig for danske kunder og understøttelse af den nye bogføringslov var det første. Velkendte funktioner bliver gradvist erstattet af nyere, mere intuitive og automatiserede løsninger, så værdien mærkes længe før hele platformen er færdigudviklet.
“Vi har fra starten prioriteret, at vores danske kunder ikke skal vente på gevinsten,” siger Tonni Bjerregaard Rasmussen.
“Vi vasker og transformerer allerede nu deres data til AI-klare modeller, så de kan få glæde af intelligent automatisering og bedre beslutningsgrundlag — samtidig med at de arbejder i en velkendt løsning.”
HabiCen lanceres som et selvstændigt produkt i 2026 og bliver herefter tilgængelig i flere lande. Ved udgangen af 2027 forventes HabiCen at kunne erstatte Uniks markedsledende løsning Unik Bolig for alle kundetyper og størrelser.
Med HabiCen fortsætter virksomheden sin mission:
At samle branchens processer og data ét sted — så teknologien bliver en hjælpende hånd, ikke en barriere.
Om Unik System Design
Unik System Design er en dansk PropTech-virksomhed med 40 års erfaring i at udvikle software til bolig- og ejendomsadministration. Sammen med det svenske selskab LEB System beskæftiger Unik over 225 medarbejdere fordelt på kontorer i Vejle, Aalborg, København, Warszawa og Stockholm. Unik står bag udviklingen af HabiCen – den næste generation af PropTech-platforme til ejendomsbranchen.
Afsenderen af denne pressemeddelelse er Unik System Design A/S. For mere information kontakt:
Unik System Design A/S
Jens Find (CEO)
Telefon: 2727 1112