Unik

uHabi app er ude nu: Giv beboerne deres boliginfo med i lommen

Som ejendomsadministratorer eller bestyrelsesmedlem i en boligforening får du nu et nyt værktøj til at kommunikere direkte i lommen på beboerne – uanset hvor de befinder sig.

Vi lancerer således uHabi app, som er fuldt integreret med webudgaven af uHabi – og ikke mindst Unik Bolig.

Det betyder, at du som administratorer eller bestyrelsesmedlemmer får:

  • En direkte linje til beboeren via push-notifikationer – giv besked til beboeren i realtid, uanset hvor vedkommende befinder sig.
  • Tid til at fokusere på andre kerneopgaver – mens beboere betjener sig selv og på egen hånd henter de dokumenter, som du gør tilgængelige fra Unik Bolig. Dermed skal du bruge mindre tid på at hjælpe med at finde informationen.
  • Ingen bøvl med printede sedler – minimér risikoen for forsinkede og oversete beskeder.
  • Direkte kobling til Unik Bolig – data opdateres automatisk i realtid og deles både i uHabi-app og webportal her og nu. Dermed er de nyeste dokumenter altid tilgængelige for beboerne.

Dine beboere får:

  • En direkte orientering via notifikationer – så de altid er opdateret og aldrig misser vigtige servicemeddelelser fra administratorer eller bestyrelser.
  • Nem adgang til al vigtig information ét sted – såsom lejekontrakt, vedtægter, husorden, referater eller andre centrale dokumenter.
  • Hurtigt overblik over opkrævninger – så de altid kan se, hvad de betaler i husleje, varme, vand mv. uden at skulle logge ind på forskellige platforme.
  • Besked til tiden – så de kan vide sig sikre på, at de vil blive orienteret, uanset hvor de befinder sig.

Har din administration allerede uHabi i dag, kan beboerne i de ejendomme, I administrerer, allerede nu hente app’en direkte i Apple App Store og Google Play Store. uHabi app kan således bruges på både iOS- og Android-smartphones.

Har I ikke uHabi i dag, så kontakt jeres salgsansvarlig hos Unik for at høre nærmere.

Hvad er uHabi?

Med uHabi bliver hverdagen langt nemmere for både ejendomsadministratorer og bestyrelser – for ikke at forglemme beboere. Den digitale kommunikationsplatform er en del af Uniks pakkeløsninger og fuldt integreret med Uniks løsning til digital ejendomsadministration. Det betyder, at alt data er realtidsopdateret – uden forsinkelse.

Er du interesseret i at vide mere om uHabi som administrator, kan du læse mere her.

Er du interesseret i at læse mere om uHabi som bestyrelsesmedlem, kan du læse videre her.

Er du interesseret i at vide mere om uHabi som beboere? Klik her.

Hop med ombord nu – det bliver kun endnu smartere herfra!