Det siger kunderne
Vi har spurgt ØENS Advokatfirma
Tidsbesparende og brugervenlig løsning, der understøtter forretningen
ØENS Advokatfirma bruger Unik Advosys til sagsbehandling og dokumenthåndtering. Samarbejdet med Unik Advosys er tidsbesparende og samtidig understøtter løsningen ØENS mission om rådgivning i øjenhøjde, ved hjælp af tilpasningsmuligheder, herunder skabeloner, valgfrie felter og træstruktur.
Unik Advosys hjælper ØENS Advokatfirma med at spare tid:
”Sagsbehandlingen bliver tidsbesparende, når vi bruger alle felter”, siger Bettina Gravad, Advokatsekretær hos ØENS og fortsætter:
”Når jeg bruger 5-10 minutter ekstra på at udfylde alle sagskartotekets felter, sparer jeg minimum 30 minutter i den anden ende, når jeg skal sende og modtage e-mails, udarbejde dokumenter til sagen eller når jeg skal i kontakt med sagens parter”.
ØENS sætter deres eget præg på Unik Advosys
ØENS har tilpasset og skaleret Unik Advosys, i takt med forretningens udvikling.
Bettina Gravad udtaler: ”Systemet skal arbejde for os. Ikke omvendt. Derfor tilpasser vi skabeloner og felter, så løsningen understøtter vores forretning. Vi er nede på jorden og det skal vores skabeloner også være – så vi kan levere rådgivning i øjenhøjde til vores kunder.”
Med skabeloner i Unik Advosys både til dokumenter og e-mails, skal du ikke opfinde den dybe tallerken hver gang, hvilket foruden at spare tid også ensretter materialet, så den røde tråd bevares på tværs af medarbejdere i forretningen.
Tæt og tillidsfuldt samarbejde
Unik har udviklet innovativ branchesoftware i mere end 30 år – gennem tætte og tillidsfulde samarbejder. Det ruster os til at skabe fleksible og resultatskabende løsninger, der sætter brugerens hverdag i centrum.
Bettina Gravad fortæller: ”I samarbejdet med Unik oplever vi god service, at vi bliver lyttet til og at vi har mulighed for at oprette ønsker til programmet. Vi har alle travlt ind imellem – også i supporten hos Unik, men de tager vores henvendelser seriøst og gør hvad de kan for at finde en løsning med det samme.”
”Alt i alt er Unik Advosys meget brugervenligt. Og samtidig meget tidsbesparende. Unik Advosys er særligt godt i forbindelse med journalisering, hvor jeg kan gøre alt fra journalisering, omdøbning og tidsregistrering i en og samme arbejdsgang”, afslutter Bettina Gravad.