cover image

Indkøbskoordinator til indkøb og aftalestyring

Med reference til vores Head of Compliance søger vi en kollega til vores afdeling i Vejle til at varetage indkøb samt daglig administration af it-hardware, -software samt licens- og aftalestyring. Derudover skal du hjælpe med at sikre, at vi til stadighed er compliant i forhold til brugen af 3. partslicenser.
 

Hvad kommer du til at lave?
Du kommer til at stå for indkøb af it relaterede ydelser både til internt brug og til vores kundeløsninger. Du skal rådgive sælgere og interne brugere om valg af de rigtige løsninger i forhold til behovsopfyldelse, økonomi og tilgængelighed. Herunder skal du sikre korrekt faktureringsgrundlag for bogholderiet i forhold til videresalg af 3. partslicenser.

Du skal desuden sikre, at vi til stadighed har relevante og opdaterede indkøbs- og samhandelskontrakter med vores leverandører.

Hvem er du? 

  • Du har erfaring med administration af softwarelicenser samt optimering af indkøb og aftaleindgåelse. Du har desuden erfaring med at arbejde med Contract Lifecycle Management.
  • Du bidrager konstruktivt til, at teamet bliver bedre sammen og du er ikke bleg for at lære nyt eller lære fra dig.
  • Du skriver, taler og forstår dansk og engelsk.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du har erfaring med og interesse for indkøbs- og kontraktstyring, herunder erfaring med Microsofts forskellige licensmodeller og Microsofts produkter

Herudover forventer vi at du har kendskab/erfaring med:

  • Indkøb af it-ydelser (hardware, software, licencer ect.)
  • Microsoft licensmodeller, herunder Azure og 365-universet
  • Leverandørkontakt og -forhandling
  • Contract Lifecycle Management
  • Licensreview

Du er serviceminded, robust og forstår vigtigheden af godt købmandskab.

Bliv en del af et unikt fællesskab i en førende Proptech-virksomhed
Med næsten 40 års erfaring har Unik positioneret sig med markedets mest anvendte softwareløsninger inden for ejendomsadministration.

Vi beskæftiger mere end 200 medarbejdere og konsulenter lokaliseret i Aalborg, København, Warszawa og på vores hovedkontor i Vejle, og vi servicerer mere end 450 kunder. Fra store, private ejendomsadministratorer til almene boligforeninger.

Great Place to Work har kåret Unik som en af Danmarks bedste arbejdspladser og IT-arbejdspladser siden 2015. Det er fordi vores medarbejdere har et unikt fællesskab med gode kolleger og en tillidsfuld ledelse.

Historik
Unik blev etableret i Vejle i 1985 af Jens Find, der i dag sidder som administrerende direktør. Med Unik Bolig til ejendomsadministratoren og Unik Advosys til advokatbranchen fik Unik etableret sig som en ledende softwareleverandør på det danske marked. I overgangen til at blive en SaaS-leverandør – også kendt som Software-as-a-service-udbydere – indgik Unik i 2023 et strategisk samarbejde med Main Capital Partners.

I den forbindelse er det blevet besluttet at opdele Unik i to selvstændige virksomheder med hver sit branchefokus: JustiSolutions, der arbejder med it-løsninger til advokatbranchen og Unik der har fuld fokus på ejendomsadministration.

Læs mere om Unik som virksomhed her.

Søg stillingen
Stilling
Indkøbskoordinator til indkøb og aftalestyring
Lars Cordes
Lars Cordes
CIO
Tlf.: 76421147