Anette Bønding

Afdelingschef hos Unik Bolig

Mød din kommende chef

Hvad er vigtigst for dig i dit team?

Det er vigtigt for mig at skabe en sund arbejdskultur for mine medarbejdere med vægt på adfærd, tillid, ordentlighed, fællesskab, god værkstedshumor og optimisme.

Ligeledes er det vigtigt, at mine medarbejdere trives og motiveres i deres daglige arbejde og løbende bliver kompetenceudviklet samt at alle i mit team er stolte af deres arbejde og har arbejdsglæde ved deres arbejde.

Jeg tror på, at hvis der er balance imellem arbejdsliv og privatlivet samt fleksibilitet begge veje så opnår man som team stor succes.

Hvad forventer du af dine medarbejdere?

Jeg forventer, at mine medarbejdere tager ansvar og har en positiv indstilling, at der kan være en åben konstruktiv dialog og at det foregår i en ordentlig tone med gensidig respekt for hinanden.

At vi er forventningsafstemt og når der kommer forhindringer i arbejdet eller privatlivet, så tager medarbejderen fat i mig, så vi sammen kan finde en løsning på det.

Hvordan er du som person?

Jeg er glad og positiv, ser altid glasset ½ fyldt og at der er en gave i alle situationer også selvom det kan se sort ud, det gælder bare om at finde den.

Nøgleord for mig er tillid og gensidig respekt – i min kommunikation er jeg ærlig, trives bedst med ”svesken på disken” og at det er bolden vi går efter.

Hvad bruger du din fritid på?

Jeg er vild med at stå på ski – det at stå på en alpetop i høj solskin og blå himmel og klar til for fuld fart at tage den ned af bjerget, ja så kan det ikke blive meget bedre.

Jeg bruger også rigtigt meget tid på netværk og specielt Ladies Cirkle og Tangent Danmark som jeg har været medlem af i 17 år. Det har givet mig så mange ah-oplevelser, udfordringer og udviklet mig som menneske.

Endelige så drikker jeg kaffe med mælk i og gerne sammen med andre.

Se Anettes LinkedIn