Unik har indgået en samarbejdsaftale med Propstep om en fuld tovejs-integration til CRM-systemet Rotation.
Det vil især glæde udlejningsteams, der har behov for at samle og effektivisere hele udlejningsprocessen – fra første henvendelse til underskrevet kontrakt.
Integrationen vil nemlig minimere dobbeltarbejdet for professionelle udlejere. For eksempel når et lejemål ændres i Unik, opdateres det med integrationen automatisk i Rotation, og når en bolig udlejes i Rotation, registreres det omvendt straks i Unik.
– Vi er stolte over at kunne byde endnu en partner velkommen i vores partnerunivers. Aftalen giver udlejningsafdelingerne hos vores kunder en ny mulighed for at vælge en integreret partnerløsning, der er med til at gøre deres hverdag nemmere, siger Søren Stürup, Head of Partner and Data Integration services hos Unik.
Vi glæder os til at fortælle mere, når integrationen er klar. I mellemtiden kan du læse mere på Rotations partner-side her på unik.dk, hvor du også finder kontaktoplysninger, hvis du har uddybende spørgsmål om, hvordan I får integrationen.