Keyhole

Slip for dobbeltarbejde med ny Keyhole-applikation.

Keyhole hjælper lejere med en indskudsfri lejebolig uden risiko for hverken lejer eller udlejer – og du kan bruge Keyhole direkte fra Unik Bolig.

Har du allerede sagt ja til Keyholes løsning, hvor de hjælper med lejerens indskud uden at gå på kompromis med din sikkerhed, så kan du også nemt håndtere processen i Unik Bolig.

Vi har bygget en applikation på vores DaTech platform, der gør dit arbejde mere effektivt. Fremadrettet skal du kun skrive informationerne om ind-og udflytning ét sted i stedet for både hos Keyhole og i Unik Bolig, som du gør i dag.

DaTech er en platform udviklet af Dataspecialisterne, et team i Unik, hvorfra der udvikles og leveres applikationer til optimering af brugen af Unik Bolig. Du kan læse mere om DaTech her.


Hvordan virker det?

Keyhole-applikationen på vores DaTech platform hjælper din administration, så du både får overblik over hvilke lejemål, der er Keyhole-godkendte, og samtidig kan du håndtere det meste af processen herfra.

Via applikationen ser du hvilke lejemål der er i tomgang, og som er Keyhole-godkendte. Derfra kan du begynde de indledende indflytningssteps, som du ellers ville lave i Unik Bolig f.eks. indsamling af stamdata eller kredittjek. Du afslutter indflytningsguiden i Unik Bolig, hvor paragraf 11 også tilføjes – du bliver automatisk mindet om paragraffen, når der deles data fra applikationen til Unik Bolig.

Når du skal have godkendt nye lejemål hos Keyhole, kan du også gøre dette via applikationen. Der synkroniseres en liste over alle dine lejemål fra Unik Bolig til applikationen, og herfra kan du udvælge hele ejendomme eller enkelte lejemål, som skal sendes til godkendelse hos Keyhole. Dermed overføres informationerne om lejemålene direkte til Keyholes egen webløsning, så du slipper for at indtaste det hele igen.


Vil du høre mere?

Kontakt Oliver Nørregaard fra Keyhole for at høre mere om Keyhole services, og kom igang på løsningen.