Rekrutteringsprocessen i Unik

Se hvordan vores rekrutteringsproces foregår.

I Unik sætter vi en ære i at håndtere din ansøgning ordentligt og professionelt. 

Rekrutteringsprocessen er altid et samarbejde mellem leder og HR, og vi arbejder hele tiden på, at give dig som ansøger den bedst mulige oplevelse. For os er det vigtigt at lære dig at kende som person, og om vi sammen er et godt match.

Har du spørgsmål kan du på hvert jobopslag finde den relevante person, som du er velkommen til at kontakte.  

”Det der interesserer os mest, er hvilket menneske, der gemmer sig bag ansøgningen. Vi vil gerne lære dig at kende som person og finde ud af, hvordan du og dine kompetencer passer til Unik – og vi til dig.”

Jesper Stampe, HR chef

Når du søger job hos os:

Send os din ansøgning

Hos Unik kan du søge via to veje, enten ved at søge vores ledige stillinger eller søge uopfordret.

Du finder en oversigt, samt adgang til vores rekrutteringssystem her.

Modtag bekræftelse på din ansøgning

Du vil altid modtage en bekræftelse på at vi har modtaget din ansøgning.

Opslået stilling

Har du søgt en opslået stilling vil du modtage svar indenfor 3 uger.

Uopfordret ansøgning

Alle uopfordrede ansøgninger bliver læst igennem og vi kontakter dig, såfremt vi finder et job der matcher dine kompetencer.

Første samtale

Ser vi din profil som et godt match til stillingen indkalder vi dig til en 1. samtale. Her vil du møde den ansættende leder.

Anden samtale

Går du videre til  2. samtale vil du også møde HR og eventuelle andre relevante kolleger.

Softwareudvikler

Har du søgt en stilling som softwareudvikler eller tester, vil vi i nogle tilfælde teste dig fagligt – selvfølgelig tilpasset dit niveau.

Leder

Har du søgt en lederstilling bliver du bedt om at udfylde en personligheds- og færdighedstest inden samtalen. Alle resultater bliver selvfølgelig behandlet fuldt fortroligt, og du vil få grundig feedback på dine testresultater.  

Velkommen til Unik!

Vi glæder os til din start og vil gøre vores bedste for at du føler dig velkommen og på bedste måde kommer ind i din nye rolle.